Hej.

Madopskrifter, skippers dagbog, juice, træning og foto.

Karbaks køkken?

Karbaks køkken?

For 2 år siden lavede vi en Facebook side for Karbak og vi fandt hurtigt ud af at der var stor interesse for hvad vi spiser ombord, ikke mindst når der var fisk på menuen.

Der var ofte interesse for hvordan vi havde lavet vores fiskeretter, så jeg gik sammen med besætningen igang med at lave videoer og opskrifter når vi skulle have fisk og havde tid og lejlighed for det.

Den først video vi lavede i marts 2015. Hvis i kigger efter kan man se det rent faktisk var ret dårligt vejr, tjek f.eks æggebakken i starten af filmen!

Den blev rigtig godt modtaget og det var jo både sjovt og gav en masse blod på tanden til at lave flere.

I starten postede jeg dem direkte på Facebook, men det er umuligt at holde orden på hvor man finder ting på Facebook, så efter et stykke tid valgte jeg at smide dem over på min youtube kanal så de var lettere at grave frem, og så var der mulighed for at lave en playliste osv.

Det har været sjovt at lave og det har været endnu mere sjovt når folk fra nær og fjern har skrevet eller sagt at de har prøvet en eller flere opskrifter og har syntes det var rigtig godt. Det gør jo at man føler det er arbejdet værd.

Det der startede med bare at være lidt sjov er jo gået hen og blevet lidt mere alvor på den måde at ambitions niveauet er steget, men for det første kan man jo reelt set kun lave én video med fish and chips, én video med fiskedeller osv, så jeg og gutterne på Karbak har jo eksperimenteret og prøvet fisk af i forskellige tilberedninger og har helt sikkert også prøvet en masse fiskeretter vi sikkert ikke ville have lavet hvis ikke det var fordi vi lavede det her.

Jeg skrev ovenstående i aftes, men kom ikke længere med det da Tino kom og spurgte om ikke jeg kunne vise ham hvordan jeg lavede Karry sauce til de stegte Karry Kuller han var ved at lave. Selvfølgelig med hjælp fra videoen på youtube! ;)

Tino igang med at lave Karry kuller sent i aftes. Det er jo en anden fordel med Karbaks Køkken at knajterne kan gå ind og tjekke opskrifterne.

Tino igang med at lave Karry kuller sent i aftes. Det er jo en anden fordel med Karbaks Køkken at knajterne kan gå ind og tjekke opskrifterne.

I alt er der pr i dag 20 videoer i den playliste der er på youtube som jo er lavet løbende og der kommer jo nye til som jeg / vi får dem lavet.

Der er flere der har sagt til mig at jeg burde lave en kogebog med Karbaks køkken, og jeg har faktisk haft to henvendelser fra nogen der nok også kunne have fået det til at ske, men jeg har i bund og grund ikke synes der er tid og materiale til en ordentlig kogebog endnu.

Men det er så her denne blog kommer ind i billedet.

Fremtiden:

Jeg er i gang med at flytte de eksisterende opskrifter over i det nye format, her på bloggen har jeg nogen helt andre muligheder for krydsreferance hvis opskrifter har noget tilfælles, f.eks kan jeg linke fra Fiskegryden til et andet oplæg på fiskefond så navigering bliver meget lettere. Det er fint med video, men tekst som supplement er også godt og på en blog har man bare langt flere muligheder, også for eksempel at skrive lidt baggrund om en ret.

Så i hvert fald for nuværende er der ingen aktuelle bogplaner, men jeg håber og tror at denne blog langt hen af vejen kan udfylde det hul, og så har jeg frie hænder til at gøre det...

Udfordringen fremadrettet er jo at lave nye opskrifter med fisk, men jeg arbejder hele tiden på nye opskrifter, sidst jeg var hjemme legede jeg en del med sous vide tilberedning af fisk og det har helt sikkert potentiale i den lidt mere mad nørdede kategori.

Som de fleste af jer sikkert allerede ved har jeg været igang med ændre min livstil det sidste års tid og det er klart at når der indgår daglig motion og ændrede kostvaner, ja så ændrer maden sig også.
Det afspejler sig helt sikkert også til dels i nogen af de nyere opskrifter jeg har lavet, og også det faktum at jeg rent faktisk hele tiden lærer noget om madlavning. På den anden side skal der også være plads til festmad som f.eks hummersuppen vi fik nytårsaften hvor der i hvert fald ikke var tænkt på slankekur! Den opskrift har forøvrigt ingen video...
Så tingene udvikler sig, ideer opstår og fokus er stadig på at inspirere og lave opskrifter til gode fiskeretter og forhåbentlig få flere til at spise fisk, bare sådan en enkelt gang i mellem!

Endelig er jeg også gået igang med at oversætte opskrifterne til engelsk efter nogen engelske og amerikanske venner har spurgt om det.

 

Fiskedeller

Fiskedeller

Fiskegryde med gulerod og kartoffel

Fiskegryde med gulerod og kartoffel